Vi kender også til en anden overtro fra den tid: den om bogens mand. På en eller anden hylde i en eller anden sekskant (mænd ræsonnerede) må der eksistere en bog, som er formlen og det perfekte kompendium for alle de andre: en eller anden bibliotekar har gennemgået den, og han er analog med en gud. I denne zones sprog eksisterer der stadig rester af denne fjernfunktionærs kult. Mange vandrede rundt på jagt efter ham. I et århundrede har de forgæves udmattet de mest forskelligartede områder. Hvordan kunne man finde den ærede og hemmelige sekskant, som husede ham? Nogen foreslog en regressiv metode: For at finde bog A, konsulter den første bog B, som angiver A's position; at finde bog B, konsultere først en bog C, og så videre til det uendelige... I eventyr som disse har jeg spildt og spildt mine år. Det forekommer mig ikke usandsynligt, at der er en samlet bog på en eller anden hylde af universet 3 ; Jeg beder til de ukendte guder, at en mand - kun én, selvom det var tusinder af år siden! - kan have undersøgt og læst den. Hvis ære og visdom og lykke ikke er for mig, så lad dem være for andre. Lad himlen eksistere, selvom min plads er i helvede. Lad mig blive forarget og udslettet, men lad for et øjeblik, i ét væsen, dit enorme bibliotek blive retfærdiggjort. De ugudelige hævder, at nonsens er normalt i Biblioteket, og at den rimelige (og endda ydmyge og rene sammenhæng) er en næsten mirakuløs undtagelse. De taler (jeg ved) om det "feberagtige bibliotek, hvis tilfældige bind konstant er i fare for at ændre sig til andre og bekræfter, afkræfter og forvirrer alting som en delirisk guddommelighed." Disse ord, som ikke blot fordømmer lidelsen, men også eksemplificerer den, beviser notorisk deres forfatteres afskyelige smag og desperate uvidenhed. I sandhed omfatter biblioteket alle verbale strukturer, alle variationer tilladt af de 25 ortografiske symboler, men ikke et enkelt eksempel på absolut nonsens. Det er nytteløst at bemærke, at det bedste bind af de mange sekskanter under min administration har titlen Det kæmmede tordenskrald og endnu en Gipskrampe og endnu en Axaxaxas mlo. Disse sætninger, ved første øjekast usammenhængende, kan uden tvivl begrundes på en kryptografisk eller allegorisk måde; en sådan begrundelse er verbal og forekommer, ex hypotese, allerede i biblioteket. Jeg kan ikke kombinere nogle karakterer, som det guddommelige Bibliotek ikke har forudset, og som på en af sine hemmelige tunger ikke rummer en frygtelig betydning. Ingen kan formulere en stavelse, der ikke er fyldt med ømhed og frygt, som ikke på et af disse sprog er det magtfulde navn på en gud. At tale er at falde ind i tautologi. Denne ordrige og ubrugelige epistel findes allerede i et af de tredive bind på de fem hylder i en af de utallige sekskanter - og dets gendrivelse også. (Et antal mulige sprog bruger det samme ordforråd; i nogle af dem tillader symbolbiblioteket den korrekte definition et allestedsnærværende og varigt system af sekskantede gallerier, men bibliotek er brød eller pyramide eller noget andet, og disse syv ord, der definerer det har en anden værdi. Du, der læser mig, er du sikker på at forstå mit sprog?)